Itinera Danmark

SBJV I/S søger kontorelever med speciale i administration til Quality afdelingen.

Kontorelev

Vil du være en del af at bygge Danmark?

SBJV tilbyder dig en unik og udfordrende elevplads til kontorelever med speciale i administration. Du vil få muligheden for at  være en del af et stort og spændende projekt der vil sætte sit præg på Danmark mange år frem i tiden.

Hos os kommer du til at være del af et internationalt, energisk, ambitiøst og alsidigt miljø. Du vil møde mennesker fra mange baggrunde og nationaliteter og få nye indtryk, samt interessante opgaver hver dag.

BEMÆRK!

Da afdelingslederen og dine fremtidige medarbejdere er udenlandske, SKAL ansøgningen og CV'et sendes på Engelsk. 

Du vil blive tildelt opgaver som fx:

  • Organisere og vedligeholde den interne Quality server mappe;
  • Samle og sammensætte data fra diverse afdelinger til den månedlige Quality rapport;
  • Forberede og klargøre mødelokaler;
  • Hjælpe med planlægningen af- og deltage i møder;
  • Skrive referater, også kaldet MOM’s (Minute of Meetings);
  • Opdatere og vedligeholde Quality Templates;

Hvad kan vi tilbyde?

  • Et unikt og varieret uddannelsesforløb, hvor du får bredt kendskab til de forskellige administrative opgaver, der er en del af hvedagen i en international virksomhed.
  • Et internationalt miljø, bygget fra grunden. Du vil opleve at være tæt på udvikling og implementering af nye processer gennem hele opbygningen af diverse områder.
  • Engelsk som virksomhedssprog, hvor du automatisk vil udvikle dit engelsk både skriftligt og mundtligt.
  • En hverdag hvor du både vil komme til at arbejde selvstændigt og i samarbejde med din vejleder, på en bred vifte af opgaver.
  • En alsidig hverdag, hvor to dage sjældent er ens.

Den ideelle kandidat:

  • Er selvstændig i sit arbejde og logisk tænkende;
  • Har et godt kendskab til MS Office pakken, især Outlook og Excel;
  • Er nysgerrig af sind, og er ikke bange for nye udfordringer;
  • Kan engelsk på et højere niveau. Du vil i de fleste tilfælde arbejde sammen med personer som du skal snakke engelsk med;
  • Er villig til at tage ansvar for egen læring og kan italesætte hvilke opgaver der motiverer dig, samt hvilke områder du gerne vil vide mere om;
  • Er villig til at modtage, samt give feedback og ønsker at gøre mest muligt ud af din uddannelse;
  • Hvis du har en teknisk baggrund, eller kendskab til samme vil det være en fordel;

Det følgende krav skal opfyldes:

Du skal opfylde overgangskravene til kontoruddannelsen med speciale i administration. Dette kan ske via et grundforløb (hg2, hgv, hgs) eller eux business fra en handelsskole, hvor du skal have gennemført grundfagene på et så højt niveau, at du opnår adgang til kontoruddannelserne med speciale i administration.

Har du en studentereksamen (hf, stx, htx, hhx) skal denne være suppleret med en EUD-student fagretning kontor.

Husk hvis du er over 25 at få lavet en RKV.

Rekrutteringsprocessen er løbende, så ansøg hurtigst muligt. Vi ser frem til at høre fra dig!

Efter endt rekrutteringsforløb slettes din ansøgning og CV jf. GDPR.

Del på:

Region:

  • Region Sjælland

Ansøgningsfrist:

31-05-2020

Arbejdssted:

Vordingborg

Yderligere oplysninger fås hos:

Mathilde Brandt

Mobil: +45 53739878

Kontoradresse:

Brovejen 12 4760 Vordingborg